torsdag den 9. oktober 2008

Innovation Center Denmark 9.10.

Et par uger før rejsen opdagede jeg, at den danske regering har ændret sin erhvervsfremme til at omfatte et særligt initativ indenfor innovation, hvor bl.a. Silicon Valley indgår som et indsatsområde. Centret ligger i Palo Alto - få kilometer fra Marriott Santa Clara, hvor Intel holder sin leadership in action summit, og det var derfor nærliggende at opsøge dem og høre mere om, hvilke projekter en statslig institution kan hjælpe på vej.

Mine første forespørgsler var ikke lovende, da centrets hjemmeside henviste til en person, der ikke længere var ansat. Sporet blev dog hurtigt varmt, og jeg fik jeg fat i de rigtige personer, bl.a. direktøren Marianna Lubanski, som straks inviterede mig til et møde.

Innovation Center Denmark løser dels klassiske erhvervsfremmeopgaver for danske virksomheder, der vil slå sig ned i området samt tiltrækker amerikanske virksomheder til Danmark, men har også mere udadvendte og proaktive indsatser med inkubator-funktioner og modning af opfindelser foruden at stille kontorer, mødelokaler og virtuel adresse til rådighed for danske iværksættere og virksomheder, der vil prøve lykken i Silicon Valley og California.

Centret har friere hænder end typiske erhvervsfremmekontorer og afstanden til moderlandet giver også muligheder for at sætte ting igang, der formodentlig ikke ville kunne lade sig gøre i Europa. Succeskriterierne er fleksible og de frie midler og rådgivningsressourcerne kan anvendes til at bakke ideer op, der ikke lige med det samme kan anses for at være bæredygtige som forretninger, men som har tilstrækkelig tværfaglig sprængkraft, og kan markere dansk innovationsevne.

Helt konkret aftaltes opfølgninger med kontakt til CBS, som centret har stor interesse i at arbejde sammen med, og da instituttet, som CKL hører til under, har innovationsforskning igang, er det lige til at anbefale flere navne, der kan indgå i netværkssamarbejde.

Besøg hos Google 10.10.

Et interessant karaktertræk ved forberedelserne til mit besøg er, at det ikke var helt nemt at få en kontakt, der kunne tage imod. Det lykkedes efter fire forgæves forsøg, dels hos Intels koordinator, Brad Bensons kontakter og dels gennem Innovation Center Denmark, der har forsøgt at få et andet møde i stand med en kunde i et år (dog med ledelsen af Google...) Ad forskellige omveje lykkedes det at få kontakt med Heidi Quijano, der har slået sig ned i San Francisco og nu arbejder for Google på fjerde år.

Hendes fortid i området er som ministerielt ansat i den danske erhvervsrepræsentation, som nu er konverteret til innovationscentret, men hendes utålmodighed med dansk institutionalisme bragte hende til et job hos Google i stedet for. Det er derfor dobbelt underligt eller ironisk at det har været vanskeligt at få skabt kontakt gennem den nye officielle danske repræsentation, som hun selv har været en del af, men nu er skeptisk overfor. Netværksøkonomi er forunderlig.

Googles beliggenhed i udkanten af Palo Alto op mod bjergene - Mountain View - har karakter af nybyggernes erorbring af nyt land - meget passende til verdens førende internetbaserede virksomhed. Der er mange bygninger i op til 5-6 etager fordelt mellem rekrative grønne områder med cafeer, parklignende oaser, beachvolleybaner og en scene til rockmusik og anden optræden. Universitets-campus er klart forbilledet for virksomhedens fysiske fremtoning. Desuden er der en karakter af midlertidighed, både indendørs og udendørs, dvs. at interiør og materialer virker som en lejr, der kan rives ned og bygges op igen. Nomadetilstanden for virksomhedens selvforståelse er udtalt, dvs. at basen - hjemmebanen er lige så virtuel og flytbar som virksomhedens produkter.

Men der er ikke tale om et - i Danmark vidt omtalt - Oticon-kontorlandskab, hvor man ikke har nogen fast arbejdsplads. Det har man hos Google, endog med meget personlige udtryk.

En organisation, der har internettet som virkefelt, er naturligvis præget af computere, og mange går rundt med laptoppen som en ekstra legemsdel, men det der virker mest overraskende på mig er alligevel den kollegiestemning, som kontorerne er bygget omkring. Der er mere fokus på den personlige redebygning i meget små områder, end jeg havde forestillet mig. Selv om man f.eks. bor fire personer i et lille værelse (med ruder overalt) på under 20m2 er der alle tænkelige udtryksformer og tags, der vidner om den enkeltes tilstedeværelse. Kontoret er en facebookprofil og superwall'en har både en racercykel og 30 billeder af dig selv, der trykker celebrities-besøgende i hånden eller fotos fra marathonløb og karneval. Som supplement til den meget sammenpressede kontoridé er der et væld af cafeer foruden de velkendte legeområder med pool og bordfodbold m.v., massagestuer og fitness. På denne campus, hvor der arbejder 7000 mennesker er der 25 store cafeområder, flere af dem med plads til hundredevis besøgende ad gangen. Det forekommer som om at der er mere plads til udenomsaktiviteter end kontorplads bag computerskærmene, hvor værdierne formodes at blive skabt. Og det er givetvis med vilje. Man gnider sig op ad hinanden, når ideerne nedfældes og fokuseres, man har oceaner af plads og adspredelse ved hånden, når det er mere interessant.

Sammen med det meget midlertidige udtryk i indretning og miljø og den legende karakter, der er fremelsket med vilje, er den organisationskulturelle canvas noget, der bedst kan beskrives som Eksperimentarium møder IKEA ved Malibou Beach. Stemningen er meget afspændt og venlig, og de førnævnte personlige udtryk accepteres som legitime uden pral og med den samme internetselvfølgelighed, som facebook f.eks. er udtryk for. Du kan være privat eller offentlig som du har lyst til.

Et vigtigt karaktertræk ved Googles organisationskultur er den meget u-amerikanske service, der er gratis til rådighed. I et land hvor alt, der kan kapitaliseres, bliver overvejet til salg, er det forunderligt at se at al - AL - maden er gratis i cafeerne. Jeg spiste morgenmad sammen med Heidi, og der er ikke sparet på noget - det helt store Starbucks sortiment er lige for. Familierne til de ansatte har også stående invitation, dvs. at man i stedet for at gå på restaurant sen eftermiddag, kan man bede familien om at komme og så slutter man af på arbejdspladsen med et måltid.

Der er også shuttle-busser mellem opsamlingspunkter i San Francisco og Palo Alto Hq, der ligger 50 km fra hinanden. Busserne kører i rutefart hele dagen og man kan derfor som Googleansat pendle uden personlig udgift. Sygeforsikringer, vasketøj o.a. er også en del af dealen med arbejdsgiveren.

På mange måder giver denne service - nursing af medarbejderne mindelser om stordrift hos en rig bonde i 1700-tallets førindustrielle sammenhold. Karle og piger opfattes som en del af familien, og måltiderne har en meget stor betydning for fællesskabet. Hos Google hedder det naturligvis cafe og beach party, men funktionen er den samme. Larry (Page) og Sergej (Brin), de to stiftere, sidder med ved det store bord med hyppige mellemrum og viser sig frem for alle, der ønsker at få kontakt. En gang om måneden er den største cafe rammen om casual Q&A sessions, hvor the founders står til rådighed for alle typer spørgsmål fra hvemsomhelst i organisationen.

Google har 10-års jubilæum i år og opfører sig meget passende som et gammelklogt legebarn med en uhyre charmerende fremtoning. Det bliver meget interessant at se hvordan denne organisationskultur kan bevares og modnes de næste fem år, og om det kan lykkes at lade de stadigt flere konventionelle cheftypers tilkomst blende sammen med den helt unikke campus laissez faire. Den dybe kvalitet i kombinationen af studenterlivet, nomadens fleksibilitet og storbondens familiære generøsitet er sårbare for effektivitetsmaskinerne, og der er ingen tvivl om at Google skal gøre sig umage for at forblive tilpas u-organiseret.

Frokost med kordirigenter


Jonathan Dimmock, der er en af SFs førende organister, er også dirigent for AVE, og ret interesseret i mine tanker om at udvikle koncertformen. I anledning af mit besøg, har han inviteret kolleger blandt dirigenter til en fælles frokost onsdag på San Francisco University Campus, hvor han har et kontor, og hvor AVE holder prøver. Det er desværre ingen succes, da han har været for sent ude med invitationen, og vi er en meget lille flok på tre personer. Alligevel er det meningsfuldt at lufte holdninger og brainstorme på den nødvendige revolution af koncertgenren, og jeg har fået en del gode ideer med tilbage, foruden at øve mig i argumentationen overfor skeptikerne.
Jeg præsenterer bl.a. Faure-projektet i København og ideen om at blande udøvere og publikum maksimalt.
Californisk klassisk musik er meget hårdt for de behjertede aktører, og i alt fra finansieringsmuligheder til kritisk masse af dygtige musikere er helt anderledes end i Skandinavien. Alligevel er der en entreprenørånd og ukuelig vilje til at organisere og udvikle musikudøvelsen, som er lige så inciterende som IT-fandenivoldskheden i Silicon Valley.
Næste gang vil jeg være sikker på at få fat om et større miljø, f.eks. ved at lave en kordirigent masterclass, men det er op ad bakke som i så mange andre af kulturlivets miljøer i verden. Endnu engang viser det sig at corporate innovation er mere interesseret i artistisk udvikling end kulturlivet...

Workshop med Intel Leadership in Action Program

Onsdag aften er den vigtigste begivenhed og kulminationen på de små tre dages aktiviteter.

Medvirkende musikere fra AVE gruppen (Artists Vocal Ensemble) - et professionelt lille kor, som kæmper en brav kamp for eksistensen i et lidt for slankt tidlig musik miljø i SF - står til rådighed som øvekor, og gør en udmærket indsats, selv om niveauet er et stykke fra Oxfords musikalske træning og Københavns sans for klang og ensemblekultur.

Intels 29 udvalgte chefer er en vidtspændende blanding af WASPs (White Anglo-Saxon Protestant) og andre etniske og kulturelle tilhørsforhold. De fleste er bosiddende i USA, men et stort mindretal kommer også fra andre lande, hvor Intel, som verdens førende mikrochip producent, naturligvis holder til. Indien, Kina, Sydamerika.

Det særlige ved Intel er dels at de har en førstefødselsret i IT-branchen - "Intel inside" er ikke kun et smart slogan - de computere, der evt. ikke har Intel inderst inde, kan med det samme defineres som ikke-Intel i lige så høj grad som identificeres med deres eget brand - og dels er Intel en af de få "gamle" IT-virksomheder, som fortsat arbejder med det, de begyndte med. Derfor er der en særlig selvforståelse og organisatorisk selvtillid, som udtrykkes som stolthed og veneration for "the founding fathers" og deres fælles kultur.

Der er ganske få nørder i blandt, og bemærkelsesværdigt mange yngre kvinder. Jeg ruster mig til en livlig og lidt støjende aften - mine erfaringer med amerikanere og musikalske øvelser er præget af at der dels vil være en opstemt glæde ved at optræde, og dels vil træde nogle forsvarsmekanismer for de mest obnoxious guys i kraft, der forsøger at afvæbne det personligt krævende med gøgl. Men refleksionsniveauet er højt og modet til at springe ud på dybt æstetisk vand er stort - uden ironiseren eller klovneri. Arrangørerne har bestemt at indholdet skulle være en overraskelse, selv om de har hilst på mig tidligere på dagen. Det viser sig at være en fordel, og alle 29 ender med at dirigere - det bliver en meget vellykket aften, og den sædvanlige håndfuld af musikalske talenter er ekstra blændende her. Acknowledgements sker som ventet med fyldige og larmende bifald, men ikke mere end at vi også kan få ro til de komplekse perspektiver og lederskabets dilemmaer og paradokser.

Lakmusprøven om gensidig inspiration er mere end bestået. Sangerne og jeg går derfra i opløftet tilstand - musikkens kraft er som sædvanlig enestående, og man lærer meget om sit eget fag ved at være åben om alt, hvad der angår ens performanceaspirationer.

lørdag den 4. oktober 2008

Dagbog fra besøg i Palo Alto og San Francisco

I et kort intenst besøg 7-9 oktober inviteret af Intel's Leadership Summit i Palo Alto. Der er planlagt et par spændende møder med flere aktører i Silicon Valley.
- Tirsdag aften middag med Brad Benson, Intel executive coach, som inviterede mig sidste år
- Onsdag morgen besøg på Innovation Center Denmark i Palo Alto
- Onsdag frokost med dirigenter i San Francisco, arrangeret af Jonathan Dimmock, der er leder af Artists Vocal Ensemble.
- Onsdag aften workshop med Intel leadership summit
- Torsdag morgen besøg i Googles hovedkvarter