Workshop med Intel Leadership in Action Program

Onsdag aften er den vigtigste begivenhed og kulminationen på de små tre dages aktiviteter.

Medvirkende musikere fra AVE gruppen (Artists Vocal Ensemble) - et professionelt lille kor, som kæmper en brav kamp for eksistensen i et lidt for slankt tidlig musik miljø i SF - står til rådighed som øvekor, og gør en udmærket indsats, selv om niveauet er et stykke fra Oxfords musikalske træning og Københavns sans for klang og ensemblekultur.

Intels 29 udvalgte chefer er en vidtspændende blanding af WASPs (White Anglo-Saxon Protestant) og andre etniske og kulturelle tilhørsforhold. De fleste er bosiddende i USA, men et stort mindretal kommer også fra andre lande, hvor Intel, som verdens førende mikrochip producent, naturligvis holder til. Indien, Kina, Sydamerika.

Det særlige ved Intel er dels at de har en førstefødselsret i IT-branchen - "Intel inside" er ikke kun et smart slogan - de computere, der evt. ikke har Intel inderst inde, kan med det samme defineres som ikke-Intel i lige så høj grad som identificeres med deres eget brand - og dels er Intel en af de få "gamle" IT-virksomheder, som fortsat arbejder med det, de begyndte med. Derfor er der en særlig selvforståelse og organisatorisk selvtillid, som udtrykkes som stolthed og veneration for "the founding fathers" og deres fælles kultur.

Der er ganske få nørder i blandt, og bemærkelsesværdigt mange yngre kvinder. Jeg ruster mig til en livlig og lidt støjende aften - mine erfaringer med amerikanere og musikalske øvelser er præget af at der dels vil være en opstemt glæde ved at optræde, og dels vil træde nogle forsvarsmekanismer for de mest obnoxious guys i kraft, der forsøger at afvæbne det personligt krævende med gøgl. Men refleksionsniveauet er højt og modet til at springe ud på dybt æstetisk vand er stort - uden ironiseren eller klovneri. Arrangørerne har bestemt at indholdet skulle være en overraskelse, selv om de har hilst på mig tidligere på dagen. Det viser sig at være en fordel, og alle 29 ender med at dirigere - det bliver en meget vellykket aften, og den sædvanlige håndfuld af musikalske talenter er ekstra blændende her. Acknowledgements sker som ventet med fyldige og larmende bifald, men ikke mere end at vi også kan få ro til de komplekse perspektiver og lederskabets dilemmaer og paradokser.

Lakmusprøven om gensidig inspiration er mere end bestået. Sangerne og jeg går derfra i opløftet tilstand - musikkens kraft er som sædvanlig enestående, og man lærer meget om sit eget fag ved at være åben om alt, hvad der angår ens performanceaspirationer.